Ib Kragh

Firdobbelt Danmarksmester i rally

  • Nyheder
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
    • 2015
    • 2014
    • 2013
    • 2012
    • 2011
  • Kalender
  • Om Ib Kragh
    • 2019
    • 2015-2018
    • 2011-2014
    • 2007-2010
    • 2002-2006
    • 1996-2001
    • 1989-1995
    • 1982-1988
  • Fotogalleri
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
    • 2015
    • 2014
    • 2013
    • 2012
    • 2011
    • 2009-2010
    • 2007-2008
    • 2004-2006
    • 1999-2003
    • 1991-1998
    • 1982-1990
  • Videogalleri
    • 2020
    • 2019
    • 2018
    • 2017
    • 2016
    • 2015
    • 2014
    • 2013
    • 2012
    • 2011
    • 2010
    • 2009
    • 2008
    • 2007
    • 2006
  • Sponsorer
  • Rallysimulator
    • Den levende rallybil
    • Den kompakte model
    • Det siger kunderne
    • Fotomateriale
    • Hvad koster det?
  • Kontakt

Tæt på ny DM-titel

Posted by admin on 27/10/2020
Posted in: 2020.

Det var ganske få point, der manglede, for at Ib Kragh og Ditte Kammersgaard ikke blot kunne have genvundet deres Danmarksmesterskab, men også have taget titlen i Dansk Super Rally – mesterskabet på tværs af alle klasser. Med en generel tredjeplads og en andenplads i klassen ved weekendens Djurs Rally viste sig ikke at være tilstrækkeligt.

”Da Ditte og jeg havde kørt den sidste hastighedsprøve og var på vej tilbage til servicepladsen, begyndte vi at regne lidt på tingene,” siger Ib Kragh. ”Vi vidste, at flere af vores konkurrenter tidligt i løbet havde fået problemer, og efter at have kørt sidste hastighedsprøve fik vi at vide, at vi var blevet toer generelt, så det så godt ud.”

”Der var kun Martin Johansen, som kunne slå os, og hvis vi holdt andenpladsen, ville vi være mestre med tre points forspring. Men så fik en anden kører, Michael Sørensen, rettet sin tid, og det betød ikke blot, at han overtog vores andenplads, men at vi endte med at mangle point, så vi blev nummer tre i såvel Danmarksmesterskabet som i Dansk Super Rally. Men det har været tæt, og det var spændende, for med så mange titelkandidater gjaldt det bare om at give gas. Ditte og jeg er godt tilfredse med resultatet.

Djurs Rally blev – som navnet antyder – kørt på Djursland, hvor tre forskellige hastighedsprøver alle skulle gennemkøres tre gange.

”Det var et spændende løb med nogle fede prøver, og der var godt styr på overholdelsen af corona-restriktionerne,” siger Ib Kragh. ”Der var en ren grusprøve og de to andre prøver var fedtede. Dette udfordrede ikke bare os, men også servicemandskabet, som denne gang virkelig fik lov til at arbejde.”

”Jeg valgte i sidste øjeblik at ændre på opsætningen af bilen, efter at Ditte og jeg have kørt noter, og der fik de travlt. Efter de første tre hastighedsprøver, hvor vi brugte intermediates, valgte jeg at skifte til slicks, så der måtte de også arbejde. I den sidste servicepause besluttede vi os for at have to intermediates med som reservehjul. Før den ottende hastighedsprøve – grusprøven – skiftede Ditte og jeg så vores slicks-fordæk ud med reservehjulene, kørte prøven, hvorefter vi igen skiftede tilbage. Og vi fik gjort det uden at få nogen tidsstraf!”

Servicepladsen, den obligatoriske gennemkørsel af målrampen og afsluttende pokaluddeling skete helt uden publikum.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi hverken kunne møde tilskuere eller sponsorer, men sådan er det jo bare,” siger Ib Kragh. ”Til gengæld må man sige, at Randers Auto Sport ikke bare arrangerede et godt løb, men også et løb, hvor man følte sig velkommen. Ved andre løb har man stået med fornemmelsen af, at officials helst havde set, hvis vi aktive var blevet hjemme. Men sådan var det ikke her.”

Selv om kampen om DM-point nu er overstået, håber Ib Kragh, at sæsonen varer lidt længere. ”Jeg håber da, at det bliver muligt at afvikle årets finale i Yokohama-mesterskabet i næste måned,” siger han.

Posts navigation

← ”Vi kan blive alt mellem etter og femmer”
  • Galleriet

    Har du set de gamle billeder?
  • Seneste nyheder

    • Tæt på ny DM-titel
    • ”Vi kan blive alt mellem etter og femmer”
    • Ib Kragh blev udfordret af gruset
    • Ib Kragh er tilbage på jysk underlag
    • Syv sekunder fra podieplads
  • Sponsorer

    Gunnar Aaskov Motorsport
  • Rallysimulator

    Har du prøvet rallysimulatoren?
  • Søg

Proudly powered by WordPress Theme: Parament by Automattic.